Udstillingssted for alverdens varer

Jeg havde hørt, at mange firmaer, bl.a. Toyata, præsenterer deres nye varer i SL. Hvad sælger mest i RL, er det ikke sex og våben? At det ikke er meget anderledes i SL, kan nok ikke undre og jeg havde også hørt rygter, men ikke set efter :-) og nu er det ikke længere nødvendigt.

Jeg har flere gange chattet lidt med en svensk dreng på Skype, forleden foreslog jeg, at han skulle kikkede på SL Teen. Jeg havde den fæle bagtanke, at han så kunne fortælle os lidt om, hvordan et ungt mennekse oplever et førstegangsbesøg.

Men han var meget mere optaget af, at SL kun var for voksne over 18 år. Jeg kom med nogle mulige forklaringer. Han spurgte om det måske var fordi, der var sex i SL. Hertil svarede jeg, at det var der efter forlydede også, men at der var mange andre spændende ting. Hvad? Ville han vide. Eftersom han ikke var gamle nok til at komme ind i SL, sendte jeg ham et link til flickr og foreslog ham at kikke på tagget secondlife.
Der gik lige 2 min., så vendte han tilbage med et link til nogle meget ponografiske billeder i flickr. .... Og jeg som troede, og har sagt til de studerende, at de sagtens kan henvise skoleelverne til flickr for både at hente og finde billeder. Uhh... jeg skal love for, at jeg nu blev vist noget andet.
At min unge svenske ven så hurtigt fandt dem viser egentlig kun, hvad jeg allerede har erfaret som mor. Ungerne finder altid det man mindst venter og så står man der :-)) Hvad gør man så?
Min svenske ven, ham ignorerede jeg, så kunne han se, hvad han ville gøre ved det.

Efter et par forgæves forsøg på at få mig i tale, kom der et andet link til et billede fra SL i flickr, et rigtigt lærerbillede, en ung og meget tækkelig pige ;-)))
Han går sikkert og griner endnu.

Never talk to strangers

At det er ikke er med den indstillig man møder nye mennesker og skaber kontakter på, er de fleste sikkert enige i, men hvordan gør man lige i en virtuel verden? Jeg har gjort de første spæde erfaringer.

Lokket af Buddy´s fortælling om Roma, måtte jeg lige en smut omkring byen Roma på koordinaterne 187.67, 73.242,33.230.

Som jeg tildigere har fortalt er den virtuelle verden ikke lige min stærke side og efter at være teleporteret til Roma, stod jeg på et torv med forretninger, fontærer og kanaler. Jeg kunne kikke ind i en butik, hvor der var en livlig handel i gang. En orientalsk kældt pige kom nærmest løbende forbi, vente sig om en enkelt gang og kikkede på mig.

Jeg fortsatte lidt usikkert op ad en række trapper og stod på et endnu størrere torv. Pigen fra før var der også, hun stod ganske stille ved et stort springvand og blev ved at kikke på mig (sådan følte jeg det i hvert fald). Jeg tænkte, at jeg måske kunne forsøge mig med et lille forsigtigt Hi. Jeg gik lidt nærmere og hilste, hun svarede prompte tilbage, og dermed var bolden igen på min banehalvdel ;-)

Jeg synes jo ikke rigtigt, at jeg har alverdens erfaring i at begå mig i SL, men andre havde tildigere spurgt mig om, hvor jeg kom fra og hvor længe jeg havde været i SL, så det forsøgte jeg mig også med:
"Jeg er dansk"
"Jeg er amerikansk"
"Jeg er ny i SL, har du været her længe?"
"En måned"
"Har du også været i Roma længe"
"Ja"
"Er her spændende?"
"Ja, der er meget at se"
Så gik jeg død, hvad skulle jeg nu finde på, samtalen havde næsten udviklet sig til en spørgsmål - svar kommunikation. Jeg stod igen og kikkede lidt, min nye veninde blev stående og kikkede tilbage samtidigt med, at hun svarede et par forbipasserende, som hun åbenbart kendte. Men hun gik ikke, og jeg kunne jo dårligt bare gå, så vi stod altså der :-)) Hun tog et par skidt hen mod mig og sagde:
"Her er løver"
Det gav næsten et gib i mig, jeg kunne også høre dem brøle, og spekulerede et kort øjeblik på om, jeg også skulle løbe min vej - det er lidt sjovt, hvor meget man kan leve sig ind i sin avartar. Min veninde blev stående, det tydede jo på, at der ikke var nogen fare, men jeg var blevet mundlam. Hun vendte sig om og begyndte at gå raskt ned mellem husene. Det var så det møde!

Men nej, hun vendte sig om og kikkede igen på mig, jeg tog et par skridt hen imod hende, hun gik videre og stoppede igen op og kikkede tilbage på mig. Nu havde jeg fattet det, jeg skulle følge efter. Gaden slog et knæk og der var de, løverne - to styk i et stort bur ud til gaden. Jeg kom med et forbavset udbrud, min veninde kvitterede med at pege på løverne endnu engang og væk var hun :-)
Jeg besluttede på stedet, at jeg også ville finde et godt sted eller måske bare holde fast i øen med tommerne og vise den frem næste gang, jeg møder nogen nye eller måske bare til min gode ven dragen.

Den ultimative skolestol med automatisk håndsoprækning

http://metalab.blogspot.com/2006/06/handup-chair.html

Her er noget for lærere der underviser efter røv til bænkmetoden!
Angrybeth Shortbread er en udmærket SL bygger, men helt ærligt, hvor kedeligt kan det blive at lære i SL?

Ugens gæst - det må være mig - Juuta

Torsdag aften mødtes vi alle tre i SL mere eller mindre tilfældigt, både SusNy Foss og Buddy Cuddihy har allerede fortalt om en del af oplevelserne.

Begge piger er erfarne udi den virtuelle verden. Min bagage er helt anderledes, jeg har før bevæget mig i 3D verdner, men aldrig i forbindelse med spil o. lign. Jeg føler mig virkelig som novicen og skal koncentrere mig 100 % om bare at komme frem, gå ordentligt osv. Bare det at se, hvad de andre har gang i og kommunikere med dem tager al min opmærksomhed. Det får mig til at tænke på en post Buddy tidligere lagde om at være ny studerende og om, hvor hurtigt man (vi) glemmer, hvordan det føles at være novicen og falme sig frem.
Men den rolle påtager jeg mig nu indtil videre. Oplevelserne torsdag aften giver måske et bud :-)

Tidligere på dagen havde jeg i RL mailet med SusNy Foss og havde aftalt en guidet tur i SL. Da jeg fik logget på, kunne jeg ikke finde SusNy Foss. Jeg så i stedet til min glæde, at Buddy Cuddihy havde inviteret mig til at stå på hendes venneliste :-)) Faktisk var jeg ikke klar over, at jeg havde en sådan. I samme åndedrag opdager jeg også, at jeg kan invitere en ven på listen til at blive teleporteret til det sted jeg er. At jeg bød ind i Buddy Cuddihy og datterens tur til Roma var en anden sag. Senere på aften tog jeg selv en tur til Roma.

SusNy havde været så sød at lægge koordinaterne til mødestedet i en mail og i fællesskab med Buddy fandt jeg den meget omtalte ø Boracay Egentlig var det vist Buddy, der fandt den og teleporterede mig dertil.

Jeg fulgtes med Eugene, SusNy og Buddy rundt på øen. Eugene fik vist lidt medlidenhed med mig eller også fornemme han, at jeg var tøvende overfor mulighederne, han gik nemlig ret hurtigt over til at give små instruktive forklaringer til, hvordan jeg skulle teleportere mig selv til et nyt sted osv. - det var lækkert. Desværre, forstår jeg nu, fik jeg aldrig gjort mit besøg eller intro på Help Island færdigt, da jeg lod mig forføre af en drage Apropo nye studerende, hvor har jeg dog tit sagt til dem, at de skal fuldføre introen :-))

Jeg fandt også ud af at spille på de virtuelle instrumenter og blev faktisk så optaget af det, at jeg ikke havde lyst til ret meget andet. Måske var det følelsen af endelig at beherske noget, der gav lysten til at blive ved. Jeg tog en del snapshots, men teknikken med at få dem sendt til min mail har jeg åbenbart heller ikke styr på, der lå kun et enkelt postkort i min mailboks. Det var ikke engang særligt godt. Og helt ærligt, jeg er så sikker på, at jeg gjorde det rigtigt! Men det var et plus, at koordinaterne var på billedet. Jeg var nemlig heller ikke særlig god til at huske at gemme mine landmarks!!

Det var en lærerig aften og jeg er endnu mere overbevidst end før om, at der er lang vej igen. Det gør mig, kan jeg mærke, lidt mere tøvede overfor at komme igang med at undersøge mulighderne (det er mindre godt).

MetaLab: Communal Whiteboard

MetaLab: Communal Whiteboard

En nyttig opfindelse som fungerer interaktivt ,og som bl.a. virker godt med tydelige powerpoint slides.Man må øve sig lidt, før man finder den bedste vinkel at se den fra, og helst ikke mosle rundt og se sig omkring samtidig. Sådan som visse nysgerrige og let afledelige menneskler godt kan have for vane (i Sl såvel som i RL). Skaberen er Angrybeth fra Metalab, og i denne blog post får man et godt indblik i, hvordan den kan anvendes.

Hvis man altså er hooked på lærerstyrede forløb med tydelige og klare informationer på stribe. Det bliver egentlig ikke mindre kedsommeligt i længden af at foregå i SL.

Som selvforklarende info post synes jeg nok bedre om det, end til masseforelæsninger. Det må stå sin prøve i praksis

Netværk

Sus præsenterede Juuta og mig for Eugene, som den virkelige verden hedder Andy Roberts. Kontakten har udviklet sig, for da Eugene lagde et snapshot fra SL i Flick, lagde jeg en kommentar til snapshottet, hvorefter Andy Roberts inviterede som til at være hans kontakt i Flickr.

Andyrob's photos at Flickr, Music_001
Via Andys Flickr profil kom jeg til andre informationer om ham, og det viser sig, at hans arbedsområde mange fællestræk med Juutas og mit, ligesom hans indgangvinkel til området er meget lig vores.. Den kontakt håber jeg, der kommer mere ud af. Desværre kan han jo ikke læse med her. Da Juuta og jeg talte dansk i SL, troede han, vi var hollændere - ups, det kan de ikke lide at blive kaldt, sorry, nederlændinge!

Men nettet er jo fantastisk, blot det at følge de links, der er i Andys blog og LinkedIn profil (se Andy Roberts blog og linkedIn profil) giver jo læsestof til en hel lørdag formiddag.

Andy Roberts er virkelig en mand med mange talenter, se f.eks. Splinters og lyt til "Good to be back (in the fields)" by Andy Roberts. Det var nok ikke tilfældigt, at han hurtigt så ice-breaker mulighederne i trætoppene!
Jeg kunne godt tænke mig at høre mere om hans interessante arbejde med DAR projektet (podcast). Ikke mindst hans viden om og arbejde med Wikis er interessant, f.eks. Barn Raising projektet - som jeg dog ikke er sikker på, jeg helt har forstået endnu :)

SLURL til Ivory Tower

nå - og hvordan bygger man så en god slurl?
Det kan jeg ikke lige gøre rede for her sådan på stående fod - men det er en nem måde at lave genveje lige ind til bestemte sims på SL. Her er en til the Ivory Tower of Primitives hvor man kan lære noget med at bygge med prims, det vil sige de rumgeometriske figurer som er grundlaget for hele illusionen. Det skal jeg nok fortælle jer om, når jeg har været der!

Virkelyst fantasi og små fortællinger

Det var bare super sjovt at vi alligevel fandt hinanden igår aftes; det var jo bare et improviseret møde. Og at vi så også rendte ind i Rosie og Eugene, som heller ikke havde kunnet møde på det tidligere tidspunkt med CPSQ rundvisningen, var et heldigt sammentræf, som at være der på rette tid og sted.

Jo mere jeg undersøger SL, desto mere begejstret bliver jeg faktisk over de mange fantasifulde og udfordrende landskaber, bymiljøer og funktionalistiske bygninger , apparater og dingenoter nogen har udviklet til gavn og glæde for en masse mennesker. OK,vi skal nok være vedholdende og motiverede, når systemet gentagne gange får lag eller fryser, så man er tvunget til at komme igen - eller springe fra. Når noget lykkes og når man har haft nogen gode kontakter eller fundet ud af noget nyt og overraskende, er der en god følelse af succes, sådan som jeg føler det i øjeblikket. Sandsynligvis vokser vi ud af SL i løbet af nogle år, fordi der vil komme andre virtuelle landskaber -men nogen af de gode netværkskontakter vi arbejder sammen med og de fælles strategier vi opbygger på kryds og tværs,vil jo flytte med :-)

Jeg kunne heller ikke komme i seng, før jeg havde blogget min version af aftenens forløb, især ikke da jeg lige havde fået læst Lis' fortælling. Mon ikke SL taler meget til den narrative intelligens, hvis man da har sådan en :-)

Øh - det her blogger jeg da bare lige

Eders forbundne SusNy

PS Vi har haft en kanon dag med gruppevejledning af en masse studerende inde på seminariet på vores blogværksted; nu kører det.

Lis, du spørger om hvad der findes indenfor undervisning. Det kigger jeg lige lidt nærmere på og vender tilbage.

Dobbelt formål

Juuta og jeg har selvfølgelig snakket om formålet med denne blog, inden vi startede den. Vi ser den som en logbog over vor første tid i SL. Når/hvis vi skal anvende SL i forbindelse med uddannelserne, er det vigtigt på egen krop at have følt, hvilken situation den nye studerende står i. Ofte har undervisere og supportere glemt, hvordan det føltes, da de selv var novicer. På Juutas og mit kontor, som vi deler med 2 andre, har vi faktisk ofte snakket om, at man både bliver en bedre supporter og en dårligere supporter over tid. En bedre, fordi man får en fornemmelse af brugernes karakteristiske problemer (den præcise problematik), men også en dårligere, fordi man har glemt "fornemmelsen" (den kontektuelle problematik).

Nu ser det ud til, at bloggen måske også kan blive et udgangspunkt for et netværk - den blev en etableret kontakt med Sus Nyrop. Lad os håbe flere får øje på den og måske får lyst til at tage kontakt til og og deltage i udforskningen af dette spændende emne!

Jeg er lige nu ret optaget af den fantastiske Wiki, som organisationen NMC har lavet. F.eks. er den indføring, der ligger til nye deltagere, ret unik. Desværre er medlemsskab af NMC (som giver bl.a. ret til SL Campus'en) ret pebret.

Jeg synes, det f.eks. kunne være interessant at finde ud af, om der findes "offentligt tilgængelige" faciliteter i SL, der egner sig til undervisning. Ved du noget om det Sus?

Jeg synes, vi skal kikke grundigt på NMC's introduktion med henblik på at fornemme, om den besvarer de spørgsmål, vi sidder med lige nu, hvor vi er novicer. Og så tror jeg også, vi kunne få lidt ud af at snakke om, hvad en novice er. Der er flere slags, tror jeg: novicer i virtuelle verdener og novicer i SL. Jeg tror, jeg har nogle kompetencer med mig fra spil (f.eks. omkring at bevæge mig) og fra ActiveWorld, som jeg var medlem af i sin tid. Endelig må vi ikke overse det allervigtigste område: de sociale kompetencer!! F.eks. vil jeg bestræbe mig på at tænke over - og skrive om, hvordan kontakterne føles her i begyndelsen. Hvad føles som en god hjælp, og hvad føles som en (over)belastning af opmærksomheden? Altså det sædvanlige centrale spørgsmål: hvad er den rette hjælp til den rette tid?

Så mødtes vi endelig igen, denne gang i SL

Selvom SL så ofte driller, går ned, fryser eller sender os de forkerte steder hen, er det alligevel ret betagende på visse tidspunkter at befinde sig in world som vi siger på SLprog. Det er absolut legepræget og befordrende for fantasien. Her i aftes sendte jeg koordinaterne til en mødested, øen Boracay hvor jeg gerne ville vise Juuta og Buddy lidt af alt det, som jeg har glædet mig over når jeg har set mig omkring. Og så var de allerede ankommet og var ved at mingle med Eugene, som faktisk ventede på mig; senere stødte Rosa fra Reading Universitet til, som jeg også gerne ville lære nærmere at kende; de er begge fra CPSQ - så det var to forskellige sider af min verden, som her blev samlet i et legende møde.

Vi befandt os på en frodig tropisk ø med mange sjove afkroge og desuden huse og terrasser vindrettet til forskellige former for læring enten i grupper eller som selvstudium. i åbnede et par flotte gavepakker for tilflyttere med alt muligt lige fra nyt tøj til gode råd og nye landemærker og genvejstaster til vores eget private forråd at nyttigt (og mindre brugbart) inventar.

Det lykkedes os efter nogen famlen og tumlen omkring at finde vej til huset i trætoppen, hvor der er et rytmeband man kan spille sammen på, ganske brugbart til at opnå en følelse af at være sammen som gruppe. Senere legede vi skjul på museet for moderne kunst, hvor det ikke lykkedes os at finde hinanden, vistnok fordi vi befandt os på hver sin etage. jeg skal nok poste et par billeder, men nu må jeg skynde mig i seng, det har været en lang god dag. Jeg fik sendt et enkelt postkort til Snapzilla på SLuniverse - et nyttigt fælles album med SLURLs til de inspirerende steder man viser på sine snapshots, så andre selv kan besøge stedet - en form for geotagging med indbygget teleport.Det vil jeg forklare nærmere om, når jeg er sikker på at jeg har fået fat i det.

yours, SusNy

Whoa! man bli'r næsten stresset

"Dagen" (dvs. efter 18 i RL) begyndte roligt og stille. Jeg havde fundet en indgang via SLurl til et bibliotek. Desværre gik jeg først forkert, men jeg traf heldigvis en meget venlig bibliotekar, hvis "second nature" var hjælpsomhed (det viste sig senere - ikke helt uventet - at hendes "third nature" var "Search" *lol*). Bibliotekaren viste min hen til Info Island (128,128,0)


hvorfra man kan teleportere alle mulige interessante steder hen ved et tryk på en Info Tavle:
ICT/Tech Soup, Mystery Manor, Parvenu Tower, Welcome Area, Google Search, Main Library, SciFi-Fantasy, PortalWorld, BridgesLibrary Gallery, Life2Life og Open Air TheatreTraining.
Bibliotekaren viste mig også en tavle, hvor man kan se Info Island's kalender. Eksempelvis er der Live Christmas Carols d. 11 december på Ice Palace 6 PM SLT.

Jeg nåede nu ikke at kikke mig meget omkring, inden jeg skulle spise.......

Efter mad og TV avis tog jeg sammen med Hurr Ah (datteren) på Mediateket. Dels havde jeg lovet hende "kvalitetstid" (*G*, hun er 31), dels ville jeg undersøge, hvor meget man har med, når man skifter computer. Alt!! Det er ret fedt. Jeg var bange for at f.eks. "Inventoriet" og "Landmarks" lå lokalt, men nix. Alt er med, når man logger på fra en anden computer. Det er jo rart at vide.


Datteren gav mig de briller, hun havde fået forleden - det er altså en fed ting i SL - man kan give ting væk og stadig have dem selv ;) Det fik hun lige et 90 sekunders virtuelt knus for (det har jeg nemlig i mit "Inventory" :) og så drog vi afsted til ROMA (187.67, 73.242,33.230) , som jeg havde læst om i M2's 28. dec. nummer. Det var interessant! Det kan jeg bestemt anbefale!


Men bedst som vi havde sat os på første række for at se en gladiatorkamp, bad Juuta mig teleportere til et møde. Det viste sig, at Juuta og Susnyfoss havde aftalt, at vi skulle mødes i SL i aften. Det havde jeg slet ikke set, for når man er i SL læser man ikke mails fra RL *G* Men nu måtte jeg så forlade datteren for at mødes med Juuta og Susnyfoss.


En bekendt af Susnyfoss, Eugene dukkede også op, men da gruppen skulle til at se sig omkring gik der kage i det. Først blev jeg teleporteret hen til en strand, senere, da jeg prøvede at klare mig på egen hånd, kunne jeg ikke stå for nogle megafristende trommer i Boracay (128, 128, 0) .


Whoa! Der var lyd på!!! Mega - og så ringede ægtemanden, at der var varme æbleskiver, og så måtte jeg logge ud og drage hjemad, mens datteren fortalte om sine oplevelser i ROMA - bl.a. at man skal være to om et romersk bad - en bemærkning, jeg godt kunne høre den diskrete bebrejdelse i ;)

Ny forfatter på bloggen

En af de lidt mere øvede piger udi Second Life,
SusNy Foss, bliver nu medforfatter her på bloggen - velkommen :-))

Puha... det går godt nok hurtigt :-)

Juuta Juutalinen´s mor (?) i real life har haft travlt, altfor travlt opdager jeg, da jeg nu kikker på Buddy Cuddihy´s rapporter fra Second Life. Men... men skidt med det, i gamle dage sendte hærerne vist også spejdere afsted, før det store rykind :-))
Buddy Cuddihy´s har opdaget mange ting som, jeg godt ku´ bruge nogle timer på. Mit sidste besøg i SL var i torsdags. Jeg har lagt nogle snapsshots i flickr. Så har jeg syndt lidt, og lagt min fortælling om aftens oplevelser ind i aften og dateret den bagud :-)))

Juuta Juutalinen har endnu ikke fået rødt hår, men til gengæld rottehalerne tabt.

Pludselig at stå i kun undertøj på åben gade har jeg også prøvet. Jeg kan kun give Buddy Cuddihy ret i, at det føles lidt pinligt, også selvom man "kun" er sammen med en drage. Jeg bør måske være lidt mere forsigtig med at trykke på alt, hvad der ligner noget, der har en funktion eller også skal jeg læse, hvad der står!

SL i undervisning

CCarter: Knowledgesharing har en rigtig god post om, hvorledes man introducerer studerende til SL samt nogle yderst interessante materialer.

Delicious linksamling

I stedet for at lægge en lang linksamling ind i bloggen, har jeg oprettet en delicious side: SecondLifeDK til vore links.

Ellers har jeg brugt noget tid på at kikke mig omkring i Second Life her i aften. Der er utroligt mange shopping arkader, så ind imellem må man hvile sig og overveje "Hvad gør jeg egentlig her?"


Jeg mødte mærkelige mennesker på min vej


Fandt tydelige spor af svenskere


og overvejede et karriereskift


da jeg fandt et sted, hvor alle var hektisk beskæftiget med rengøring (se min Flickr serie) , men selvom det lykkedes mig at få en svamp, var spanden "Off" - tilsyneladende hyrer ISS-SL ikke flere i dag.

Powershopping

Jeg har fundet 2 steder, hvor man kan powershoppe - helt gratis: Burns og Jubata. I Burns findes et Warehouse (samt nogle betalings forretninger) og i Jubata, som er en Dumpster er der ud over kontaineren :) en mængde kasser med forskelligt indhold.

Når man er på losepladsen er det nu forresten en fordel, at man selv bestemmer over døgnet.


Det er langt lettere at klunse i dagslys :)

Min datter oplevede i øvrigt en spøg i Burns - pludselig var hun spærret inde i et bur


Umiddelbart troede hun, at hun selv havde forårsaget situationen ved at tage noget fra kassen på, men så lød det: "Hold op med det der pjat med burene!" fra en anden medborger. Der er spøgefugle i SL *G*
Der er også yderst hjælpsomme mennesker. Min datter faldt i snak med Richard Loll, som startede med at forære hende sine sko, da hun havde bare tæer. Hun var lidt skeptisk overfor Loll, da han var iført læderjakke og pistol, men han viste sig at være en yderst venlig hjælper, der dels forærede hende et sæt briller, dels teleporterede hende hen til Warehouset i Burns. Man skal som sagt ikke skue hunden på hårene - heller ikke i SL.....

Dumpsteren fandt jeg ved at klikke mig hen på et sted på kortet, hvor der er mange forsamlet. Det skal man nu passe på med - ikke blot er forbrug populært, det er sex også. Man kan se ting, man ikke ønsker at kikke på, men så kan man jo heldigvis hurtigt teleportere til smukke steder og slænge sig i sækkestole i stedet



Her er det datteren (Hurr Ah), der tager sig en lur i sækkestolene.

Flyvefærdig

Så har man chancen for at ligne en model, og så bruger jeg laaang tid på at komme til at ligne mig selv *lol* Nå, bortset fra, at "rynke" funktionen ikke virker, synes jeg da, jeg kom ret tæt på - men noget måtte der ske, så jeg valgte at få vinger. Det skal såmænd nok vise sig, at de er i vejen senere, men så kan de jo altid lægges i "rygsækken" igen. Flot ser det ud!



Det er sikkert kun nybegyndere i SL, der har vinger - ganske som i Mark Twains roman: "Kaptajnen i paradis". Her vælger alle nyankomne vinger og harper - og grøfterne længere inde i paradis er derfor fyldt med vinger og harper, som er folk har smidt fra sig, når de opdager, at de bare er tunge og besværlige at slæbe rundt med *G*

Dagens tip: hvis du skifter tøj, skal du ikke tage det gamle tøj af, før du ifører dig det nye, men blot tage det nye på.
Dagens advarsel: hvis du overser rådet ovenfor på en offentlig plads, bringer du dig selv i en yderst pinlig situation.....

Bugger!

Nybegynder er man jo, men derfor kunne man vel nok have lidt held?



Jeg fandt et dansegulv og blev kontaktet af portugesiske Paul Mainaky. Vi faldt i snak og dans, men det viste sig, at jeg simpelthen ikke kunne holde op at danse igen! Ret trælst ikke selv at bestemme over sine bevægelser i længden. Jeg besluttede at logge ud, da der formentlig var en bug i det dansegulv, og da jeg vendte tilbage havde Olga Ivanova scoret "min" portugeser *lol*



For at gøre mit nederlag komplet blev jeg senere lukket helt ude af SL!


Nu gik det ellers lige så godt.......

Education i SL

Education i SL
Originally uploaded by http://www.flickr.com/people/lizart/.

Nu har Buddy Cuddihy fået sit eget udseende. (Pst. Juuta, jeg ved, hvordan du bliver rødhåret).
Jeg har læst skiltet bagside uden at flytte mig, lært at flytte badebolden og er nu gået i gang med at læse nyheder og plakater.

Der findes en oversigt over educational sites! Den må undersøges ved lejlighed.
Muligvis er det den samme liste, som findes på websitet. Imponerende. Hvad mon de laver?

På en af inforskærmene fandt jeg en invitation til at deltage i en education gruppe:

Greetings,
While speaking with educators interested in using Second Life at a conference in NYC last week (http://www.slconvention.org/), a number of folks suggested that I create a Second Life Group specifically for real life educators interested in using Second Life and those currently participating in the Campus:Second Life program (http://secondlife.com/csl)
The idea was that this group would be open for anyone to join, and the purpose of this group would be to help educators find colleagues and collaborators, to teach people about the Campus:Second Life program, and to have meet-and-greet events in Second Life to help people connect with other real life educators.
I have just created a group called "Real Life Education in Second Life." It's easy to find (just click the Find button, select Groups, and type in "education").
If you're interested in Real Life Education in Second Life and would like to find more colleagues and collaborators, please join today!
Take care,
-Pathfinder Linden

Jeg har fluks tilmeldt mig.

Forskning

Politiken har en artikel om SL i dag: "Vil du have et andet liv?" (Politiken, 3. dec. 2006, Kultur, p. 6-7). I artiklen citeres en forsker ved Stanford University, Henrik Bennetsen.
Henrik Bennetsen, der er dansker, har nogle interessante blogs, wikis og websider, det nok er værd at følge med i (indgang fra Bio/CV).

I øvrigt er han også med i Boycot Blackboard bevægelsen :)

Juuta Juutalanien på opdagelse

hmm... jeg er nu 56 timer gammel, men min mor har gang i så meget andet - i Second Life er jeg vist kun nogle få timer. Jeg har opgivet at lave om på mit udseende - det røde hår og dellerne må vente, jeg ku´ godt tænke mig at være en lille rødhåret h..-prop. Men nu skal jeg ud af busken og på opdagelse.

Jeg har fundet ud af at sidde ned :-)) og kan også rejse mig igen, så nu går det løs!

Papegøjen fra i mandags - og det lykkedes også at få et kys i dag. Se lige mine billeder, dokumentationen - jeg så stjerner, det er næsten som det første kys eller var det andet eller det... jeg ku´ godt blive et stykke tid. I mandags påstod papegøjen efter det første kys, at den var træt - pjat.

Jeg fik min første ven, en italiener i real life viste det sig, det var hans tredie dag i Second Life.

Vi var mange steder, på diskotek, i butikker, på smukke steder og nogle øer, hvor vi blev forment adgang og på en vidunderlig italiensk ø, hvor alt til forveksling lignende en gade i Rom. Jeg fik ikke så mange snapshots, min ven var helt vild med at teleportere mig til nye steder. Second Life var også nyt for ham, og jeg har ham stærkt mistænkt for, at han synes det var sjovt drøne rundt - men han er selvfølglig også en drage.

Dragen og jeg var i butik, hvor vi faldt i snak med hans italienske venner. Deres tøj var bare så flot. Italiere, hm... det var ikke engang nok med mit skoleengelsk. Jeg forstod kun deres si, og at jeg blev præsenteret, der bliver i hvert fald sagt "Nice to meet you" og så forsatte de ellers på italiensk :-))

Efterhånden var klokken godt over midnat og jeg faldt i søvn i mit real life.