Udstillingssted for alverdens varer
Jeg har flere gange chattet lidt med en svensk dreng på Skype, forleden foreslog jeg, at han skulle kikkede på SL Teen. Jeg havde den fæle bagtanke, at han så kunne fortælle os lidt om, hvordan et ungt mennekse oplever et førstegangsbesøg.
Men han var meget mere optaget af, at SL kun var for voksne over 18 år. Jeg kom med nogle mulige forklaringer. Han spurgte om det måske var fordi, der var sex i SL. Hertil svarede jeg, at det var der efter forlydede også, men at der var mange andre spændende ting. Hvad? Ville han vide. Eftersom han ikke var gamle nok til at komme ind i SL, sendte jeg ham et link til flickr og foreslog ham at kikke på tagget secondlife.
Der gik lige 2 min., så vendte han tilbage med et link til nogle meget ponografiske billeder i flickr. .... Og jeg som troede, og har sagt til de studerende, at de sagtens kan henvise skoleelverne til flickr for både at hente og finde billeder. Uhh... jeg skal love for, at jeg nu blev vist noget andet.
At min unge svenske ven så hurtigt fandt dem viser egentlig kun, hvad jeg allerede har erfaret som mor. Ungerne finder altid det man mindst venter og så står man der :-)) Hvad gør man så?
Min svenske ven, ham ignorerede jeg, så kunne han se, hvad han ville gøre ved det.
Efter et par forgæves forsøg på at få mig i tale, kom der et andet link til et billede fra SL i flickr, et rigtigt lærerbillede, en ung og meget tækkelig pige ;-)))
Han går sikkert og griner endnu.