22.3.07

CPsquare!

Jeg faldt over Beth's blog i dag, hvor hun beskriver en CPsquare workshop i Boarcay, hvor bl.a. Andy deltog. Var du med i den, Sus?
Nogen er i gang med at tænke noget.......
Jeg er stadig lidt lammet af tøndeslagningen i 24timer. Det, at man kan binde handlinger til ting, udfordrer mig virkeligt. Jeg er sikker på, der ligger perspektiver der, men jeg kan for min død ikke lige se hvilke *rofl*.......... og det er jo noget af en udfordring!
Henrik og jeg smed 10 unge dramaturgistuderende ind i SL for nogen tid siden. Det var ikke nogen succes. Vi havde halvanden time til rådighed, og det var langt fra nok, når de er nybyggere.
Rent "teknisk" løb vi ind i det problem, at beboerne i SL under oprettelsen åbenbart identificeres via IP adressen - efter at vi havde oprettet 6 brugere blev den næste afvist, da SL mente vi (brugeren) allerede havde tilstækkeligt med personaer! Det giver da uddannelsesinstitutioner med faste IP adresser et ganske konkret problem.
Men bortset fra det, så tager det lang tid at finde sine "sealegs", hvis man ikke er vant til at færdes i computerspil. Dels er der konkrete bevægelsesproblemer, dels er interfacet ikke et "windows-lookalike" miljø, men nærmere en spillekonsol. Det har Hanne og jeg snakket lidt om, sikkert er en hurdle for folk uden spilerfaring.
Jeg mener bestemt ikke, det skal afholde nogen fra at tænke SL i undervisningssammenhæng, blot at det, der kommer bagefter så langt et tilløb den onde lyne mig skal være godt!! Hvem vil knokle i 4 timer som forberedelse til at spille på en tromme i Boracay?? Det er simelthen ikke godt nok.
CPsquare! gruppen reflektioner over collaborative aktiviteter er en begyndelse, men inden vi får tilstrækkeligt gode ideer, stiller man sig nok som Andy spørgsmålet: "Is it just me being a bloke or is a lot of the appeal really just about dressing up and shopping?" Der ligger virkelig en opgave her.

Er der nogen, der kender nogen, der ved, hvordan man laver SL scripts? Jeg har en bog med et kapitel om det, men som I alle ved, er mit nørdfaktor lav......

Hvem vil lege?

Jeg har længe hørt rygter om det, men nu har fundet et sted, hvor der tilsyneladende er voice mulighed. Hvem vil være med, hvornår?

Etiketter:

Turist

Heldigvis havde Gunnar Langemark jo skrevet en fornuftig kommentar i "Kaffeklubben"s blog, så jeg måtte jo følge hans henvisning til Computerworld. Der har jeg før læst nogle indlæg om SL, men der er kommet flere til siden. F.eks. kunne Computerworld oplyse, at "Ungeren" er blevet bygget på Røde Kors' gamle grund. Så jeg begav mig ud for at finde Jagtvej......

Ganske rigtigt - dér ligger "Ungeren" omgivet af "Bevar ungdomshuset" skilte, lige klods op ad TV 2 News.


Computerworld - der har lært at lave SLURLs (direkte links/teleport i stedet for koordinater. Hurra!) - kritiserer Korsbæk og betegner den som "papkulisser". Det har de sådan set ret i, sammenlignet med f.eks. Amsterdam og Venice Island


er der da ganske rigtigt slet ikke den samme detaljeringsgrad og kælen for detaljen, men alle begynder jo et sted :)
Og gang i den er der da sandelig - hvad med en grund med udsigt til den pæne side af Nyhavn?


Men endnu mere spændende en bygningsdetaljer er det jo, hvilke aktiviteter, der kommer til at foregå. Det tager Langemark fat i sine artiler i Computerworld (Langemarks artikler i Computerworld).
Her fandt jeg endelig en meningsfælle:

Jeg kan garantere at Second Life og mulighederne ikke åbenbarer sig for den der tilbringer 2 eller 20 timer i Second Life, og lige skal se sig omkring.
Der skal nok nærmere investeres 200 timer i at leve sig ind i den verden. Og så har man nok bare fattet, at perspektiverne er så store, at man kun kan fortsætte med at undersøge og leve de virtuelle verdener - hvis man vil have noget ud af det.
Det er derfor en ret god og lødig indvending - at man ikke har den nødvendige tid. Så det respekterer jeg. Men det er ikke et argument for, at Second Life ikke holder. Den der bruger 2 timer med internettet - fatter heller ikke så meget.
Über-hype - kun i Second Life?

Læs den artikel! Manden har medieerindring, hvilket gør en ganske stor forskel! Det får mig til at mindes en gammel version at "Nordisk konversationsleksikon", jeg engang ejede. I den var der en meget grundig, teknisk gennemgang af krystalapparatet. Artiklen konkluderede, at den "opfindelse næppe ville få den store udbredelse"!!! Og således opmuntret, vil jeg nu gå i seng i RL *S*

21.3.07

Hype eller kritik på automatpilot?

Først var der hypen - alle snakkede om Second Life som noget aldrig før set. Som om Active World ikke havde været der i masser af år, som om Warcraft og Everquest ikke eksisterede. Jeg undrede mig lidt. Det syntes som om, bare det at være der, havde en egen, magisk PR effekt!
Så satte kritikken ind. Nu var der bare ikke det, der ikke var galt. Eksempelvis hørte jeg en udsendelse i radioen - "Kaffeklubben" - om Second Life, som i den grad bar præg af overfladiske "meninger". Eksempelvis påstod Pernille Rosenkranz Teil, at der ikke findes rengøringsjob i SL. Jeg bloggede allerede i december om rengøringsjob i SL og dokumenterede dem i Flickr *S*


Heldigvis er der da andre, der ikke kører løs pr. automatpilot (se Gunnar Langemarks kommentar til "Kaffeklubbens" blog), mens man næppe får den store tillid til Dorthe Toft's recearch forud for/baggrund for at udtale sig om It.

Hvor er det dog trælst, at der kun er hype eller automatpiloten (læs: fordommene) at vælge imellem. Hvor bliver de tekster af, der er skrevet på baggrund af, at de, der udtaler sig, har deltaget? Hvordan kan folk dog tro, at de fra sidelinien kan gennemskue, hvad praksisfællesskaber består i? Ej! Hvor er jeg træt af det "meneri", alle synes være leveringsdygtige i til hver en tid. Som regel de samme, der taler om vigtigheden af "fordybelse".... nå, nu bli'r jeg vist for mavesur *lol*

20.3.07

Dansk firma bygger Korsbæk

I dag fik jeg et interessant link til Business.dk fra en ven. Jeg var nær aldrig kommet igennem arbejdsdagen uden at kikke :)

Korsbæk, Originally uploaded by http://www.flickr.com/people/lizart/.


Det danske firma wonderfuldenmark har bygget Korsbæk i SL. Firmaet leverer pakkeløsninger til folk, der ikke kan/vil bygge selv:
Wonderful Denmarks team af dygtige konstruktører og designere tilbyder både færdige nemme pakkeløsninger samt specialopgaver efter kundens ønske. Vil du slippe for besværet med at købe grund og lære at konstruere alt selv, så kan vi anbefale en af vores pakkeløsninger, hvor alt er inkluderet - du skal blot godkende den færdige løsning.
(Løsninger)


Selv min gamle drøm om at opføre mig som Tante Møhge, kan jeg åbenbart leve ud her: "Misse! Misse!!" Det bliver datteren (Hurr ah) nok glad for ;)

Det bliver spændende at se, hvordan det udvikler sig. Held og lykke til, til de initiativrige :) Jeg så forresten en af dem, da jeg var i Korsbæk. Dr. Asp sad faktisk ved et Cafébord, og havde jeg vist, hvem han var, havde jeg selvfølgelig snakket til ham. Nu havde jeg bare travlt med at se mig omkring........

Etiketter:

10.3.07

ITU studerende med speciale i SL!

http://oursecondlife.wordpress.com/torunn/
Forleden aften landede jeg i den ellers mennesketomme 24timer redaktion,og bumpede lige ind i Dolphino Ahn, alias Torunn Stene. Hun læser ved IT universitetet og skriver en masterspeciale sammen med sin makker - med fokus på Second Life. Hun ønsker et interview med nogle folk her fra 24timers redaktion, og foreslår onsdag eller torsdag i den kommende uge, vi kan selv vælge tidspunktet. Det kunne da være skægt.

Faktisk havde jeg spottet deres blog for en måneds tid siden og jeg havde oprindelig forestillet mig at invitere de to damer med til vores fastelavnsfest, men opgav det da jeg var bange for, at den megen avisomtale ville skabe kaotisk trængsel og mangel på plads. Hvilket jo så viste sig ikke ligefrem at være tilfældet. Men vi havde det nu sjovt deroppe på taget - tiværtifald!

7.3.07

Nå, nå! Hvad mener 24timer nu om SL?


Hvad mener 24timer nu med det? De har lige selv holdt karneval, og mandag d. 5.3. er nyheden så, at det er spild af tid og penge????

Nå, jeg er nu ikke helt uenig med Niels Ole Finnemann og Jonas Heide Smidt (blogpost om Second Life). Jeg har selv tænk på, om nogle benytter blogs, podcasts, Second Life o.lign. som anledninger til at få presseomtale...... Jeg tænker mit, når der et år efter en pressemeddelelse om podcasts på et dansk universitet, stadig kun ligger de 3 forelæsninger, der også lå der, da pressemeddelelsen blev udsendt! Men nu udsætter jeg selvfølgelig mig selv for en mistanke om "sure rønnebær", så her stopper jeg.

Anyway - jeg har nu hele tiden været fortaler for, at skal vi anbefale SL til undervisningsbrug, skal vi have bedre ideer end stolerækker med powerpoint lærreder!

IEET Presentation in Second Life #1
Originally uploaded by Jay Dugger.


6.3.07

Barn raising

Tja. Bygge kan vi da, men det er ganske tydeligt, at arkitektskolen har vi ikke gået på :D Men sjovt var det da. Det ville nu nok være en god ide at finde et "bygge universitet" for at komme videre. Døre og vinduer ville f.eks. være en bedre løsning end en manglende væg. Man får en dukkehusfornemmelse, når huset er så åbent. Jeg ventede hvert øjeblik, at Barbie og Ken skulle dukke op *G*

4.3.07

Sandbox

På tirsdag har Sus, Henrik og undertegnede aftalt at lege i en sandkasse. Vi vil øve os i at bygge, og det er just, hvad en "Sandbox" i SL er beregnet til.
For at bygge skal man eje land, men i snadkasserne kan de landløse øver sig. Byggerierne slettes hver 12 time, så har man bygget noget, man vil beholde, skal det gemmes i ens eget Inventory.
Jeg ved, der findes sandboxe her:
  • Sandbox Island
  • Goguen Sandbox
  • Cordova Sandbox
  • Morris Sandbox
men der er sikkert flere....