22.3.07

Turist

Heldigvis havde Gunnar Langemark jo skrevet en fornuftig kommentar i "Kaffeklubben"s blog, så jeg måtte jo følge hans henvisning til Computerworld. Der har jeg før læst nogle indlæg om SL, men der er kommet flere til siden. F.eks. kunne Computerworld oplyse, at "Ungeren" er blevet bygget på Røde Kors' gamle grund. Så jeg begav mig ud for at finde Jagtvej......

Ganske rigtigt - dér ligger "Ungeren" omgivet af "Bevar ungdomshuset" skilte, lige klods op ad TV 2 News.


Computerworld - der har lært at lave SLURLs (direkte links/teleport i stedet for koordinater. Hurra!) - kritiserer Korsbæk og betegner den som "papkulisser". Det har de sådan set ret i, sammenlignet med f.eks. Amsterdam og Venice Island


er der da ganske rigtigt slet ikke den samme detaljeringsgrad og kælen for detaljen, men alle begynder jo et sted :)
Og gang i den er der da sandelig - hvad med en grund med udsigt til den pæne side af Nyhavn?


Men endnu mere spændende en bygningsdetaljer er det jo, hvilke aktiviteter, der kommer til at foregå. Det tager Langemark fat i sine artiler i Computerworld (Langemarks artikler i Computerworld).
Her fandt jeg endelig en meningsfælle:

Jeg kan garantere at Second Life og mulighederne ikke åbenbarer sig for den der tilbringer 2 eller 20 timer i Second Life, og lige skal se sig omkring.
Der skal nok nærmere investeres 200 timer i at leve sig ind i den verden. Og så har man nok bare fattet, at perspektiverne er så store, at man kun kan fortsætte med at undersøge og leve de virtuelle verdener - hvis man vil have noget ud af det.
Det er derfor en ret god og lødig indvending - at man ikke har den nødvendige tid. Så det respekterer jeg. Men det er ikke et argument for, at Second Life ikke holder. Den der bruger 2 timer med internettet - fatter heller ikke så meget.
Über-hype - kun i Second Life?

Læs den artikel! Manden har medieerindring, hvilket gør en ganske stor forskel! Det får mig til at mindes en gammel version at "Nordisk konversationsleksikon", jeg engang ejede. I den var der en meget grundig, teknisk gennemgang af krystalapparatet. Artiklen konkluderede, at den "opfindelse næppe ville få den store udbredelse"!!! Og således opmuntret, vil jeg nu gå i seng i RL *S*

2 Comments:

Anonymous Anonym said...

Tak for den gode "anmeldelse". Jeg har jo "leget" med nye medier de sidste 20 år - og er uddannet i medier på Københavns Universitet, så jeg skulle nok have lidt medieerindring.
Det er dog ikke noget ret mange bekymrer sig om herude i den kommercielle virkelighed. Det kan faktisk godt føles lidt som at tale til en mur, når man fremsætter sin vurdering af tingene. Alle har jo en mening, og de færreste er i stand til at vurdere forskellen.
På den måde vil vi blive ved med at gøre de samme fejl igen og igen, fordi ingen - ejheller beslutningstagerne - er i stand til at sætte pris på de relevante kompetencer. En mærkelig ting - som ofte har undret mig - at kommunikationsfolk ikke kan kommunikere det "særlige" ved deres kompetencer. Således heller ikke jeg.

fredag, 23 marts, 2007  
Blogger lis faurholt said...

"Mind like parachute - only function when open!"
(Charlie Chan at The Circus, 1936)

fredag, 23 marts, 2007  

Send en kommentar

<< Home