8.12.06

Så mødtes vi endelig igen, denne gang i SL

Selvom SL så ofte driller, går ned, fryser eller sender os de forkerte steder hen, er det alligevel ret betagende på visse tidspunkter at befinde sig in world som vi siger på SLprog. Det er absolut legepræget og befordrende for fantasien. Her i aftes sendte jeg koordinaterne til en mødested, øen Boracay hvor jeg gerne ville vise Juuta og Buddy lidt af alt det, som jeg har glædet mig over når jeg har set mig omkring. Og så var de allerede ankommet og var ved at mingle med Eugene, som faktisk ventede på mig; senere stødte Rosa fra Reading Universitet til, som jeg også gerne ville lære nærmere at kende; de er begge fra CPSQ - så det var to forskellige sider af min verden, som her blev samlet i et legende møde.

Vi befandt os på en frodig tropisk ø med mange sjove afkroge og desuden huse og terrasser vindrettet til forskellige former for læring enten i grupper eller som selvstudium. i åbnede et par flotte gavepakker for tilflyttere med alt muligt lige fra nyt tøj til gode råd og nye landemærker og genvejstaster til vores eget private forråd at nyttigt (og mindre brugbart) inventar.

Det lykkedes os efter nogen famlen og tumlen omkring at finde vej til huset i trætoppen, hvor der er et rytmeband man kan spille sammen på, ganske brugbart til at opnå en følelse af at være sammen som gruppe. Senere legede vi skjul på museet for moderne kunst, hvor det ikke lykkedes os at finde hinanden, vistnok fordi vi befandt os på hver sin etage. jeg skal nok poste et par billeder, men nu må jeg skynde mig i seng, det har været en lang god dag. Jeg fik sendt et enkelt postkort til Snapzilla på SLuniverse - et nyttigt fælles album med SLURLs til de inspirerende steder man viser på sine snapshots, så andre selv kan besøge stedet - en form for geotagging med indbygget teleport.Det vil jeg forklare nærmere om, når jeg er sikker på at jeg har fået fat i det.

yours, SusNy

1 Comments:

Blogger lis faurholt said...

Jeg kan se, at der flere steder er "pakker" til nyankomne. Men det er første gang, at jeg har fået så mange oplysninger om steder, der er værd at besøge. Cool!

fredag, 08 december, 2006  

Send en kommentar

<< Home