Ugens gæst - det må være mig - Juuta

Torsdag aften mødtes vi alle tre i SL mere eller mindre tilfældigt, både SusNy Foss og Buddy Cuddihy har allerede fortalt om en del af oplevelserne.

Begge piger er erfarne udi den virtuelle verden. Min bagage er helt anderledes, jeg har før bevæget mig i 3D verdner, men aldrig i forbindelse med spil o. lign. Jeg føler mig virkelig som novicen og skal koncentrere mig 100 % om bare at komme frem, gå ordentligt osv. Bare det at se, hvad de andre har gang i og kommunikere med dem tager al min opmærksomhed. Det får mig til at tænke på en post Buddy tidligere lagde om at være ny studerende og om, hvor hurtigt man (vi) glemmer, hvordan det føles at være novicen og falme sig frem.
Men den rolle påtager jeg mig nu indtil videre. Oplevelserne torsdag aften giver måske et bud :-)

Tidligere på dagen havde jeg i RL mailet med SusNy Foss og havde aftalt en guidet tur i SL. Da jeg fik logget på, kunne jeg ikke finde SusNy Foss. Jeg så i stedet til min glæde, at Buddy Cuddihy havde inviteret mig til at stå på hendes venneliste :-)) Faktisk var jeg ikke klar over, at jeg havde en sådan. I samme åndedrag opdager jeg også, at jeg kan invitere en ven på listen til at blive teleporteret til det sted jeg er. At jeg bød ind i Buddy Cuddihy og datterens tur til Roma var en anden sag. Senere på aften tog jeg selv en tur til Roma.

SusNy havde været så sød at lægge koordinaterne til mødestedet i en mail og i fællesskab med Buddy fandt jeg den meget omtalte ø Boracay Egentlig var det vist Buddy, der fandt den og teleporterede mig dertil.

Jeg fulgtes med Eugene, SusNy og Buddy rundt på øen. Eugene fik vist lidt medlidenhed med mig eller også fornemme han, at jeg var tøvende overfor mulighederne, han gik nemlig ret hurtigt over til at give små instruktive forklaringer til, hvordan jeg skulle teleportere mig selv til et nyt sted osv. - det var lækkert. Desværre, forstår jeg nu, fik jeg aldrig gjort mit besøg eller intro på Help Island færdigt, da jeg lod mig forføre af en drage Apropo nye studerende, hvor har jeg dog tit sagt til dem, at de skal fuldføre introen :-))

Jeg fandt også ud af at spille på de virtuelle instrumenter og blev faktisk så optaget af det, at jeg ikke havde lyst til ret meget andet. Måske var det følelsen af endelig at beherske noget, der gav lysten til at blive ved. Jeg tog en del snapshots, men teknikken med at få dem sendt til min mail har jeg åbenbart heller ikke styr på, der lå kun et enkelt postkort i min mailboks. Det var ikke engang særligt godt. Og helt ærligt, jeg er så sikker på, at jeg gjorde det rigtigt! Men det var et plus, at koordinaterne var på billedet. Jeg var nemlig heller ikke særlig god til at huske at gemme mine landmarks!!

Det var en lærerig aften og jeg er endnu mere overbevidst end før om, at der er lang vej igen. Det gør mig, kan jeg mærke, lidt mere tøvede overfor at komme igang med at undersøge mulighderne (det er mindre godt).