28.6.07

SL møder RL

Og så er her lige den YouTube SL-spøg, som Søren Holmberg har liggende på sin blog. Den er virkelig herlig *lol*


"Second Life" er i øvrigt en søgning i YouTube, der ligger rigtig, rigtig mange gode tutorials der. Eksempelvis den fabelagtige video: The making of Suzanne Vega's Second Life Guitar, som SDU har liggende på deres website

27.6.07

Second Consensus 2007

Mandag, d. 25. juni deltog jeg i Second Consensus 2007 på SDU's ø: Bifrost.





"Deltog" er måske så meget sagt. Konferencen startede kl. 10 og det samme gjorde et møde i RL. Hvad gør man så? Man sætter sig på tilhørerbænken i SL og forlader skærmen for at deltage ved mødebordet på kontoret :)
Nu og da snuppede jeg lige et snapshot eller et skærmdump (skærmdumpet har den fordel, at man kan se avatarernes navne). Og da mødet i RL var slut læste jeg loggen. Det har i øvrigt den store fordel, at det tager en brøkdel af den tid, det tager at deltage i mødet!
Logs med alle indlæggene har Søren Holmberg efterfølgende venligst lagt på nettet. Selv oplægget fra den keynotespeaker, der ikke nåede frem ligger på nettet.

Jeg kan i øvrigt se på snapshottene, at jeg ikke er den enste, der praktiserede det trick. Inaktiviteten afsløres Man skal nu heller ikke regne med, at avatarerne altid er de, som de udgiver sig for *G*:

[1:58] SeanMichael Haller: Så er det Kruse fra SDU
[1:58] Kruse Hallard: Hej - lige en oplysning: Jeg er ikke Kruse, men sat til af ham til at "styre " hans avata. I RL er jeg Jørn Wennerstrøm, AKA Didio March.

Bifrost har i øvrigt en virkelig smart feature, som vi må se at lære af dem:

[1:05] SDU: Velkommen til Buddy Cuddihy.
[1:05] SDU: Du befinder dig nu i det Samfundsvidenskabelige fakultetsafdeling i Second Life.
[1:05] SDU: Hvor du er den 225. besogende siden 23/4-2007.

Andre informationer, der var værd at bide mærke i, var TV2East, der fortalte, at deres plan oprindeligt var at vise deres tv-nyheder i SL via et enkelt tryk, men at det havde vist sig at være rigtigt dyrt, nu opdaterer de i stedet via RSS-feed, så de nyheder, de har liggende på deres hjemmeside, kan ses på deres kontor. Nifty idea!!
TV2East havde desuden "identitetsproblemer" - hvad er lokalnyheder i globale SL? Hvad er en region i en virtuel verden? spurgte de og modtog det eneste logiske svar "hvad med den østlige del af jeres ø :D"

Pixilator Wexler (Dennis Lund fra kommunikationsvirksomheden Kosmograf) havde en kendt pointe om firmaers første opfattelse af SL: Lad os lave en hjemmeside i Second Life! Altså et lokale med 4 vægge med plakater, der fortæller, hvem de er (Yak! det mindede mig om en dårlig samvittighed: 24 timers huset!! Den gruppe burde vi prøve at få liv i, ikk' Sus?). Pixelator påpegede også det, som de færreste tænker over: SL er sametime. Nu har vi lige vænnet os til - og sætter stor pris på - at nettet er forskudt tid. Og så kommer SL her og kræver vores tilstedeværelse og nærværd på bestemte tidspunkter. Uf!

Røde Kors har taklet SL på en mere vellykket måde. Det synes somom græsrodsbevægelsers tankemåde passer umiddelbart godt til SL.

Jeg synes også godt om visionerne om sammensmeltningen af SL med de andre steder, vi bevæger os. "En omvandrende mySpace profil" f.eks..

Mindre nytænkende var dog deres ideer om undervisning i SL:

[1:59] Kruse Hallard: Altså : Jeg synes Pixilators pointe med at påpege SL er et kommunikationsmedie er helt rigtig: point to point om man så må sige.
[2:00] Kruse Hallard: Jeg vil gerne spørge Pixilator, om du sådan lige ud af ærmet har et par ideer til , hvordan underviserne på uni kan udnytte SL godt? Man er meget famlende (forståeligt nok) overfor denne verden.
[2:01] Pixilator Wexler: ja... networking mellem lærere på tværs af institutioner, Gruppearbejde på tværs af universiteter, hvorfor ikke tilbyde en master - hvor alle forelæsninger foregår i SL - det kunne man sagtens
[2:02] Pixilator Wexler: Min kæreste tager en master på AUC.... og der er ikke meget af det der foregår der, der ikke kunne foregå i SL
[2:02] TV2East Allen: Undskyld: et forslag: man kunne også lave prøveeksaminer i SL
[2:02] Object: Talerlisten er lukket

Jeg forsøgte forarget at gribe ordet, men forgæves - talerlisten var lukket :(
Det forslag rammes jo af præcis samme kritik som de 4 vægge med plakater: det er en (kedelig) kopi af virkeligheden. "Hvorfor lave en PowerPoint præsentation af hjertets funktion, når man kan lave et fungerende hjerte i SL?" som jeg hørte en sige på "Second Life International Best Practices in Education Conference"!!

Søren Holberg havde gjort sig overvejelser over konferenceformen (min yndlingsaversion: Men in Suits with PowerPoints, talking about constructivism and communities of practise!). Men mens jeg kom med på Rosenborg missede jeg desværre Gocart banen (nyt møde i RL). Men her er SLUrl'en, så kan vi måske aftale at mødes der engang, kære bloggerteam?

26.6.07

SLanguages 2007 konference

Så var der konference i lørdags om sprogundervisning i SL. Jeg meldte mig til uden de stor forventinger, fordi mine oplevelser med SL ikke har været så heldige teknisk talt før. Så var jeg også i tvivl, om jeg kunne holde ud en hel dag foran min skærm men ja og ja; så lykkedes det hele!

Man var nødt til at tilmelde sig af hensyn til brug af Ventrillo, den audio tjeneste som bruges på Edunation, SL stedet af konferencen. Vi blev utroligt godt forberedt af The Consultants-e, arrangør af hele begivenheden. De testede hvert enkelt deltagers lyd og gav også nogle gode råd om det, som giver de bedste resultater i SL mht f.eks., hvor meget man har på, grafik indstillinger osv.

Og så til konferencen selv. Først havde vi reportage fra English Village, hvor jeg selv har fået lov til at kigge på. Her har de lært, at man skal ud af det traditionele klasseværelse, at grupper skal være højst på tre, men allerbedst en til en, og at team teaching fungerer rigtig godt, men kræver en hel masse forberedelse. De konkluderer, at SL er god til at hjælpe med sproglæring, men skal slet ikke være det eneste værktøj, man bruger.

Derefter havde vi Hugh O'Donnell fra Scotland, som sagde, at han kan se mange muligheder i SL i almindelig klasseundervisning i alle fag, men han har haft det rigtig svært med at overbevise myntighederne i Skotland til at støtte ham. Han håber at bryde igennem meget snart. Det er værd at lytte til, hvad det sker i Skotland, idet de er meget dynamiske og foran på mange måder mht uddannelse.

Og så havde vi Nik Peachey, som udvikler forløb for Language Lab, en ny virksomhed i SL, som tilbyder især forretningsengelsk. Det var rigtig spændende at høre, hvordan han har brugt 'flow' principper . Her er der ingen klasseværelser overhovedet. Her er der steder, som tilhører deltagerne selv, som de kan sætte deres præg på, og som de nyder at bruge tid på udenfor undervisningstimerene. Udviklerne har fået ideer fra spil, hvor de gode er de, hvor man spiller holdvis, skyddespil, køre spil eller strategi spil. Også Reality TV hvor handlinger sker, fordi folk bor sammen og tilskuer blive afhængige af at vide, hvad sker i næste afsnit. Til sidst sagde Peachey, at SL er et oplevelsesbaseret miljø, og at det er det, som vi skal bruge som undervisere, og det falder rigtig i min smag. Han snakkede om, at det skulle ligne mere jazz improvisationer end Wagner operaer, som er planlagt tidsmæssigt til punkt og prikke. Han anbefalede, at bruge de værktøjer, som ligger i SL for at få nogle begivenheder til at ske. F. eks brug kamera og movie kamera til at optage, hvordan en samtale gik eller, hvordan en rundvisning gik.

Så havde vi Birdie Newborn, som fortalte, at hun godt kunne have brugt SL for mange år siden, men nu hvor den er her, så prøver hun at skabe forbindelse mellem engelsk og andre fag med at bygge forskellige faglige områder til sit universitet. Her var der meget snak om engelsk som Internet sprog. Det var 100% engelsk i starten, og nu er der kun 29%, som er på engelsk.

Og allersidst havde vi Graham Stanley, som fortalte om sit forsøg med at bygge en SL ø, som er så engagerende for børn (dvs. på Teen Grid), at de vil komme for at nyde de rene sociale aktiviteter, som han har indbygget på øen, også dem med engelsk som modersmål for at skabe en slags gensidig læring eller mentor-baseret læring. Her var man nødt til at bruge sin fantasi meget, idet det er umuligt for voksen at komme på Teen Life uden meget besvær og omkostninger. Graham nævnte også andre forhindringer, som kun gælder fordi det er Teen Life. F.eks. at voksene ikke må importere ting ind til Teen Life fra Second Life. Han nævnte, at det allervigigste er, at der skal være gang i noget, når besøgende kommer, og så bruger han meget tid på at sikre, at der er mange spil, opdagelser og andre ting som fanger interessen, hvis man tilfældigvis kommer på hans ø.

Og det minder mig om, at da jeg kom første gang til Edunation i lørdags, kom jeg to timer for tidligt, og så mødte jeg med en, som lige var startet i SL og som ville vide, hvor han kunne køb penis og dyrke sex. Det kunne jeg ikke rigtig hjælp med.

Etiketter:

23.6.07

Dansk konference i SL

Takket være Kruse Hallard aka Hans Kruse fra SDU har jeg nu fået ikke blot tidspuntet, men også programmet for konferencen i SL på mandag.

22.6.07

Event i SL

I aftes kl. 20 var møde på bytorvet i Wonderful Denmark.

SDU på bytorvet i Worderful Denmark

Invitationen lød bl.a.:

SYDDANSK UNIVERSITET UDFORDRES I SECOND LIFE
Spændende event på bytorvet i Wonderful Denmark imorgen

"Syddansk universitet er faldet på numsen"
Sådan skriver Johnmartin Larsson, der også er byguide i Wonderful Denmark i et svar til en konkurrence udskrevet af reklamebureauet Kosmograf i Second Life.
Kosmograf spurgte de danske avatarer: "Hvilken virksomhed så du helst i Second Life", og vinderforslaget indeholdt altså denne udfordring til Syddansk Universitet.
Hans Kruse Christiansen, IT Chef på Syddansk Universitet tog straks handsken op, og deltager derfor i præmieoverrækkelsen, der finder sted i morgen, torsdag, kl. 20.00 på bytorvet i Wonderful Denmark. Her vil han give sin replik til udfordringen, give sit bud på universiteternes rolle, og herefter lægge op til debat om universiteternes brug af Second Life.
(se hele invitationen her.)



Folk ankommer tilbytorvet

Fremmødet var ikke overvældende, men da ret pænt, emnet og sproget taget i betragtning!
Jeg kom desværre en halv time for sent til at få opstarten med. Jeg kunne dog af snakken forstå, at der havde været en Griefer på spil med nogle bomber ved mødets start :)

Talerrække

Diskussionen (chatten) blev i øvrigt styret ved hjælp af en talerrække. Det var faktisk ret smart og må undersøges. Det så ud til at være sat mere i system end blot som IM'er.....

Diskussionen lignede en diskussion i RL - alle har deres egen vinkel, som de så taler ud fra ;) Nogle var helt klart undervisere og talte ind i undervisningsrummet/den didaktiske vinkel, mens andre mere talte ud fra en markedsposition og stillede spørgsmål om forretningsmodel. Betydningen af SL's økonomiske kredsløb blev også berørt - måske af en bekymret "akademikerstemme"? *S*

Nu var jeg jo ikke med fra starten, så det kan selvfølgelig præge det, jeg hørte, men jeg synes nok svarene til markedsvinklen stod klarest, mens den didaktiske vinkel var lidt mere flydende.

Eksempelvis stod markedsføringsvinklen ret centralt i svaret på, hvem målgruppen er for SDU: "Vores målgruppe er i første omgang de unge, der er eller er ved at blive studerende på SDU." Det har jeg før sagt: SDU er rigtig gode til at markedsføre sig, også som værende på forkant, rent teknologisk: blogs, SL osv. er de hurtigt ude med. Der er symbolværdi i den slags!!

Hvad der så rent undervisningsmæssigt/didaktisk er gang i, synes jeg, det var sværere at identificere. Så vidt jeg kunne forstå på et af spørgsmålene, var der tidligere blevet sagt, at de enkelte fakulteter selv stod for integreringen af SL i undervisnings "for at undegå at det bliver for nørdet", men spørgsmålet: "giver man på SDU et obligatorisk kursus i SL eller skal motivationen også selv komme fra fakulteterne" blev aldrig besvaret.

og så var der servering bagefter

Et delvist svar kan måske findes her, hvor aktiviteter - både SDUs egne og andres - annonceres. Eksempelvis er der et arrangement på mandag, d. 25. juni: Første virtuelle konference om virtuelle verdener bliver på dansk og afholdes på SDU. Desværre angives der ikke et tidspunkt, og jeg har heller ikke kunnet finde det i "Bifrost". Jeg forsøger at finde ud af hvornår, det kunne da være interessant at deltage......

TV2ØST var på stedet, måske lægger de optagelsen ud senere? Eller måske på deres kontor i SL?

TV2ØST var på bytorvet

og så var der servering bagefter

.....og så var der øl bagefter :)

17.6.07

Video tutorials

Jeg har fundet en Wiki med video tutorials. Der er ikke det, der ikke er forklaret fra ganske simple ting som Gestures til mere avancerede som, hvordan du optager en video. Ikke alle er nu video-tutorials, nogle er blot tekst, som f.eks. denne, der forklarer, hvordan man konverterer YouTube videoer til QuickTime-playable MP4 files, så de kan vises i Second Life. Nify!

16.6.07

SLurl

Skal du mødes med nogen i Second Life, er det en god ide at lave en SLurl. Så skal deltagerne blot have URLen på din SLurl (Second Life URL), så kan de teleporte direkte hen til det sted, hvor I skal mødes. Det er supernemt at lave en SLurl.

Sådan gør du:
Gå ind i SL og aflæs områdets navn og koordinaterne - her i eksemplet (gratisavisen 24 timers hus) er det Skegemog med koordinaterne 244, 147, 114



Disse oplysninger skriver du ind i den SLurl Builder, som du finder her.

Klik på billedet, så får du det i stor størrelse. Når du har skrevet områdets navn og koordinaterne (øverst) trykker du på knappen "Generate SLurl) og SLurl Builderen genererer din SLurl neders på siden (Your SLurl) og du skal nu kun trykke på knappen "Go", så har du en SLurl - en teleportside.


24 timer SLurl'en hedder: http://slurl.com/secondlife/Skegemog/244/147/114/

13.6.07

Dannerseminariet i Second Life

Som nævnt forleden var Dannerseminariet på SL i går.
Der var rigtig mange, der deltog (ud over Henrik Barbosaog SusNy Foss): Pach Voom, exsama Miles, Zakarias Writer, Skjoldmus Voom, Mocca Carlberg, Hally Kline, Soulfly Reve, Nicki Koba, jarl Rau, Acosta Shan (Edu UK), selvom man altid er lidt i tvivl om, hvem de er :) Men som i RL har man jo både navn, udseende og talemåde at forholde sig til, når man møder nye mennesker.

Dannerseminariet mødes i SL

Efternavne er et bundet valg, men fornavne er helt "selvkonstruerede" - sammensætter man f.eks. navnet "Soulfly" med den måde Soulfly kommunikerer på, er jeg i alt fald ikke i tvivl om, at Soulfly er en erfaren netkommunikator ;)

ASCII art er en kunstart for sig, som der findes hele leksikaer om på nettet. Men det er ret cool sådan lige at kunne smække den ind i en flerliniers chat i SL!

Der var også en sal, der kommunikerede, det skriver du forhåbentlig mere om her, Henrik? Jeg blev lidt nysgerrig, da Sus skrev: der er mange bekymrede røster. Var det kapitalismen og pornoen, der bekymrede? Og hvad blev der sagt om identitet og interviews???

Dannerseminariet i Education UK

Der var også dyr med - en liggende papegøje, en aktiv kat ved navn Ruth og en overvægtig drage. Og de kommunikerede sandelig også:
[2:09] Little Red Dragon whispers: I will follow you :)
[2:09] Ruth whispers: purrrrrrrrrrrrrr
Mens katten spandt havde dragen en smule sprog:
[2:17] Acosta Shan: Hi Henrik
[2:17] Little Red Dragon: hi Acosta Shan :)
[2:17] SusNy Foss: Oh - Dragon can read typos
[2:17] Little Red Dragon: You called? ;)
Skjoldmus Voom fortalte, at hun har tjent penge i SL - så vidt jeg forstod ved at sælge kunstværker i sit galleri? Er det korrekt forstået? Desuden var Skjoldmus skuffet over ikke at nå at vise sin shop nr. 2 frem - måske kunne vi få koordinaterne som kommentar her i bloggen? Jeg vil da supergerne se den. Koordinaterne til Cafe Danner ville det også være rart at få, hvis I (Henrik og Sus) ikke vil gå så vidt som til at lave en SLUrl *lol*

Fortæl, beret, jeg er nygerrig! Både om, hvad konteksten var (projektet), og hvad der blev snakket om.

PS. De sølle to snapshots ligger i originalstørrelse i min Flickr, der kan du hente dem, Henrik. Sorry at jeg ikke var lidt kvikkere og tog nogle flere.

10.6.07

Voice or not

Voice i SL diskuteres ivrigt på SLED's mailingliste i disse dage. I et interessant indlæg i dag peges der på, at under 1/3 af SL's indbyggere er fra USA.
Det første argument i indlægget er, at den tekstbaserede dialog giver ikke-engelsksprogede indbyggere større muligheder for at kommunikere, dels fordi chattens "History" giver dem (os :) tid til at læse og slå op i ordbøger. Det talte ord er væk, når det er sagt. Et andet argument er, at det så ikke længere er muligt at føre flere samtaler på samme tid - offentlige og private (via IM). Endelig er det tredje argument, at det vil forhindre flere i at deltage, da kravet til computerkraft og internetopkobling vil forøges.
Det fjerde argument er særligt interessant: voice er fint for en-til-en kommunikation og til "den gammeldags undervisningsform: forelæsningen, som vi bliver rådet til at forlade."

9.6.07

Some people may even have third lives.....

Third Life

7.6.07

På rundtur


På tirsdag d. 12 skal Boris - ( en kollega fra Danner) og jeg på rundtur med en gruppe netstuderende. Det skal foregå samtidig med at vi fortæller resten af seminariet om SL. Det skal nok blive spændende - om ikke andet så vil det blive husket.
Hvis nogen af jer er på mellem 10.30 -11.00 så kom endelig forbi

6.6.07

Man ka' bli' helt misundelig

når man læser om de vilkår Walden University giver Kevin Walden. Wow! Tænk at kunne koncentrere sig om SL i 4 til 6 måneder. Her sidder vi andre i vor sparsomme fritid.......

Heldigvis skriver Kevin Walden en blog om projektet, så vi andre kan følge med fra sidelinien.

Voice i SL

Da jeg deltog i konferencen i SL var der en del tale om, at netop den dag - d. 23. maj - havde LindenLab annonceret at det skulle blive muligt at anvende voice i SL. Nogle sagde dog, at det var udsat et par måneder endnu.....
Ifølge "the InformationWeek" er det uvist, hvornår det bliver en mulighed for alle.

Bog om Second Life

Tak for invitationen Lis.

Kun i denne uge er det mulig at høre deler fra bogen Second Lives af Tim Guest på BBC på http://www.bbc.co.uk/radio4/arts/book_week.shtml

5.6.07

CPH

For nogen tid siden fortalte jeg om den guidede tur i CPH. Her til aften blev jeg så inviteret til at deltage i en Fun & Party gruppe i CPH. OK, så har jeg da også oplevet det - det kostede L$ at blive medlem af den gruppe. Småpenge, men alligevel....?!? Well, jeg fik da en T-shirt og en fransk hotdog *lol*
Det var underligt at krydse H C Andersens Boulevard uden fare for at blive kørt ned *G* - faktisk var byen totalt ubefolket. Ikke engang en enkelt turist mødte jeg. Kun en skilteskov og røde, danske postkasser. Strøget, som jeg så sidst, kunne jeg ikke finde - hvor mon alle forretningerne er blevet af?

Men hyggelige små steder, hvor man kunne mødes er der da, selvom det er småt med aktiviteter. Nå, vi må se, hvad der siden kommer til......

Ny blogger

Jeg har inviteret Anne Fox til at deltage i bloggen her. Jeg traf Anne på en FLUID konference for nylig, og det var Anne, der fortalte mig om konferencen: "Second Life International Best Practices in Education Conference".
Anne er projektkoordinator på Grenaa Handelsskole, og hvis hun ikke havde været sneet inde i Grenaa, havde vi mødtes på Jysk Pædagogseminarium, da jeg var deroppe for at fortælle om relationer og Web 2.0 teknologier. Ja, den slags sker ikke i Second Life - og dog, der er ikke snestorme i SL, men der er jo selvfølgelig lag *G*
Anne, der taler en fornemt dansk, har det bedst med at skrive på engelsk, så det har jeg selvfølgelig sagt, hun bare skal gøre her i bloggen.

Velkommen Anne!