22.6.07

Event i SL

I aftes kl. 20 var møde på bytorvet i Wonderful Denmark.

SDU på bytorvet i Worderful Denmark

Invitationen lød bl.a.:

SYDDANSK UNIVERSITET UDFORDRES I SECOND LIFE
Spændende event på bytorvet i Wonderful Denmark imorgen

"Syddansk universitet er faldet på numsen"
Sådan skriver Johnmartin Larsson, der også er byguide i Wonderful Denmark i et svar til en konkurrence udskrevet af reklamebureauet Kosmograf i Second Life.
Kosmograf spurgte de danske avatarer: "Hvilken virksomhed så du helst i Second Life", og vinderforslaget indeholdt altså denne udfordring til Syddansk Universitet.
Hans Kruse Christiansen, IT Chef på Syddansk Universitet tog straks handsken op, og deltager derfor i præmieoverrækkelsen, der finder sted i morgen, torsdag, kl. 20.00 på bytorvet i Wonderful Denmark. Her vil han give sin replik til udfordringen, give sit bud på universiteternes rolle, og herefter lægge op til debat om universiteternes brug af Second Life.
(se hele invitationen her.)



Folk ankommer tilbytorvet

Fremmødet var ikke overvældende, men da ret pænt, emnet og sproget taget i betragtning!
Jeg kom desværre en halv time for sent til at få opstarten med. Jeg kunne dog af snakken forstå, at der havde været en Griefer på spil med nogle bomber ved mødets start :)

Talerrække

Diskussionen (chatten) blev i øvrigt styret ved hjælp af en talerrække. Det var faktisk ret smart og må undersøges. Det så ud til at være sat mere i system end blot som IM'er.....

Diskussionen lignede en diskussion i RL - alle har deres egen vinkel, som de så taler ud fra ;) Nogle var helt klart undervisere og talte ind i undervisningsrummet/den didaktiske vinkel, mens andre mere talte ud fra en markedsposition og stillede spørgsmål om forretningsmodel. Betydningen af SL's økonomiske kredsløb blev også berørt - måske af en bekymret "akademikerstemme"? *S*

Nu var jeg jo ikke med fra starten, så det kan selvfølgelig præge det, jeg hørte, men jeg synes nok svarene til markedsvinklen stod klarest, mens den didaktiske vinkel var lidt mere flydende.

Eksempelvis stod markedsføringsvinklen ret centralt i svaret på, hvem målgruppen er for SDU: "Vores målgruppe er i første omgang de unge, der er eller er ved at blive studerende på SDU." Det har jeg før sagt: SDU er rigtig gode til at markedsføre sig, også som værende på forkant, rent teknologisk: blogs, SL osv. er de hurtigt ude med. Der er symbolværdi i den slags!!

Hvad der så rent undervisningsmæssigt/didaktisk er gang i, synes jeg, det var sværere at identificere. Så vidt jeg kunne forstå på et af spørgsmålene, var der tidligere blevet sagt, at de enkelte fakulteter selv stod for integreringen af SL i undervisnings "for at undegå at det bliver for nørdet", men spørgsmålet: "giver man på SDU et obligatorisk kursus i SL eller skal motivationen også selv komme fra fakulteterne" blev aldrig besvaret.

og så var der servering bagefter

Et delvist svar kan måske findes her, hvor aktiviteter - både SDUs egne og andres - annonceres. Eksempelvis er der et arrangement på mandag, d. 25. juni: Første virtuelle konference om virtuelle verdener bliver på dansk og afholdes på SDU. Desværre angives der ikke et tidspunkt, og jeg har heller ikke kunnet finde det i "Bifrost". Jeg forsøger at finde ud af hvornår, det kunne da være interessant at deltage......

TV2ØST var på stedet, måske lægger de optagelsen ud senere? Eller måske på deres kontor i SL?

TV2ØST var på bytorvet

og så var der servering bagefter

.....og så var der øl bagefter :)