Prim-itiv husholdning

Lis, du beskrev meget nøje den læreproces vi sammen har været igennem i forbindelse med at skabe en prim-rig event; evnen til at improvisere må stå sin prøve, og meget af fidusen består nok i at gemme sine overraskelser oppe i ærmet.

Tænk bare hvordan vi dunmme små ignoranter snusede mistænksomme og sure rundt omkring den fastlåste tønde, uden at begribe hvordan magien var placeret som script indeni! Da vi først kom i gang var det stærkt underholdende, alene det at skulle stå i kø og vente på tur var en øvelse i klasse A :-) Vi slog jo mange gange - bam! - Eirinn den kvikke kanin IMede mig undervejs med forklaringer om, hvordan han til at begynde med havde sat programmet til at virke i 1:25 tilfælde, og efterhånden som vi alligevel ikke ramte plet satte ratio op, så det blev mere og mere sandsynligt at tønden skulle bryde sammen - eller gå op i flammer.

Havde vi nu bare vidst hvor nemt det hele kunne være, og været sikre på at folk nu osse ville komme,og at tingene vikke fungere efter hensigten. På den anden side ser det jo for trist ud hvis alle genstande skal gemmes af vejen og akvarierne stå tomme indtil de befolkes og træder i funktion. For mig at se er der ingen stol før den har materialiseret sig,og er solidt placeret på alle fire ben. Og til en fest hører der mere end en enkelt kasse Budweiser. Der kom da osse sjove drinks på bordet - eller på taget. Men strengt taget behøvede vi dem ikke, før der virkelig var noget at fejre. Tillykke med bogpræmien - der var visse ting jeg ikke nåede at opfatte fordi min dumme lille avatar blev ved at dratte baglæns ned fra taget når hun ville forevige det muntre scenario. Idag har jeg øvet mig i at filme oppe fra toppen af en byggekran; det gik bedre og var mindre risikabelt. (fortsættelse følger når jeg har fundet ud af hvor alle de nye billeder nu har gemt sig på den hårdt belastede harddisk - der må muges ud!)

A propos tag:Vi har forresten fået vand på loftet i RL! En afskyelig følge af fygesneen i sidste uge, og det bekymrer gemalen i den grad, at han nu igen lufter tanken om at sælge det store besværlige hus og finde noget mere overkommeligt. Hele formiddagen gik med at rense stoppede tagrender for naboens birkeris, og jeg som ikke kan klatre tre trin op ad stigen uden at føle mig hjælpeløs og rædselsslagen, må se til nede fra jorden imens. Dette skal gøres adskillige gange i løbet af et år, og der skal skovles sne, graves have, pensles træværk, passes fyr, gøres rent, shines op og hvad ved jeg.

Så kan tilværelsen i SL være en lise at vende tilbage til. Måske skulle man overveje en herskabelig bolig fjernt fra de mere SLumprægede byområder, hvor stygge højhuse omgivet af betonmure og pigtråd kæmper om pladsen med gigantiske billboards der reklamerer for fjumsede sexlege, plat casino, og andet lavstatus junk. Se bare brochuren fra mæglerfirmaet Barrow Estates der tilbyder høj livskvalitet på low lag land - og garanteret med høj primværdi. Men det kan vel osse blive for kedsommeligt at bo i et villakvarter - ganske ligesom i RL.

Ellers kan man jo gå på besøg hos KarlKetchups pølsebar i nærheden af Skegemog - men det er en helt anden fortælling, som kommer næste gang jeg har ro til at skrible