Dagen derpå
Ja, det blev jo mest billeder, der fyldte posten i går. Jeg havde haft travlt i "mørkekammeret", og jeg skulle se Oscaruddeling :) Men her kommer så fortællingen i ord.
Det var en temmelig frustrerende oplevelse at deltage i 24timer projektet, men det er vel ofte betingelserne første gang. Sus knoklede hårdt for at aktivere gruppen omkring arrangementet, og det var vel forventeligt, at projektet bød på vanskeligheder, når gruppen bestod af frivillige, og det var første gang gruppen samarbejdede om noget. Så vidt jeg forstår på Sus, havde gruppen været samlet en enkelt gang i København, men det var før min tid. Jeg fik ikke engang alle mails i begyndelsen.... 24 timer burde forgylde Sus, uden hendes ihærdighed, var det vist blevet aflyst!
Vi måtte - rent samabejdsmæssigt - sande at et af de centrale begreber i teorier om internettet er "tillid". (Er det nu egentlig ikke også det i RL?) Hvordan får man tillid til folk, man ikke kender? Umiddelbart burde man jo havde tillid til folk, indtil det modsatte er bevist, men sådan er det nok ikke altid, når man har ansvaret for at præsentere et produkt for andre mennesker..... Sus og jeg følte os i alt fald temmeligt ensomme i processen og havde vist på et tidspunkt søndag formiddag kun tillid til hinanden *lol*
Men som det fremgår af posten i går, dukkede "den lille kanin" op og lavede et brag af en tøndeslagning! Jeg har læst på lektien siden, og det skulle være muligt at lære den slags - selv for folk med en lav nørdfaktor :) Men nu skal vi jo lige lære at kravle, inden vi begynder at løbe!
Det var i virkeligheden det, der gjorde det værd at bruge så mange timer på projektet - jeg fik begyndt at kravle. Nu kan jeg lave en opslagstavle på en væg og hænge mine egne billeder op på den. Thada!! Det lyder ikke af meget, men rent faktisk tror jeg, at jeg nu kan tilstrækkeligt til at bygge et hus. Men, men, men... jeg kan sikkert ikke bygge et godt hus. Det, Sus og jeg nemlig erfarede, var det gammelkendte problem "filer fylder" - her hedder de prim (primitive = en slags legoklodser som alt i SL bygges af).
Et af vore megaproblemer i projekt karneval var, at ham, der havde bygget huset, havde brugt næsten alle de prims, man kunne anvende på grunden. Det var derfor meget, meget begrænset, hvad Sus og jeg kunne tilføje, inden vi fik en besked om, at alle prims var brugt op, og så kan man bare ikke bygge eller tilføje mere. Sus og jeg havde kun ca. 140 prims at gøre godt med, og jeg kan hilse og sige, at det kommer der ikke meget fest og udsmykning ud af!! Ti stole f.eks. - for nu at illustrere et af vore problemer. Vi ville have leget musical chairs, men det måtte vi opgive, for så var der jo ikke plads til drinks og øl. Sus' bar udenfor tæller nemlig også med - alt på grunden tæller!
Man skal altså også se sig godt for, når man powershopper - ting til haven skal vurderes ikke blot efter udseende, men også efter antallet af prims, de fylder. Jeg læste f.eks., at en af SL's professionelle landskabsarkitekter (de, der laver haver for penge i SL) overvejende bruger de træer og planter, som er en del af det gratis bibliotek, vi alle får i SL (Library), fordi de fylder langt mindre end de, han selv kan bygge. For slet ikke at tale om huse og grunde - her skal man virkelig interessere sig for prims, inden man køber. Dét er garanteret årsagen til, at SDU's hus er så tomt, og at de er flyttet til egen ø!!
Det er altså bare med at finde en sandbox og øve sig nu. Og så skal jeg også lige undersøge et fænomen, jeg har hørt rygter om: man kan købe færdige SL-huse, der genereres hele tiden og derfor kun fylder 1 prim. Hm! det er selvfølgelig sjovere at bygge selv, men hvis det forhindrer én i at være indretningsarkitekt og f.eks. har som konsekvens, at man må fjerne sengen, før man kan lave mad ved komfuret, er det måske nok værd at overveje.....
Fortalte jeg forresten i går, at jeg vandt en bogpræmie for min udklædning?
Jeg var på nippet til at købe en Horatio Hornblower uniform, da Sus og jeg shoppede i en tysk landsby tidligere på dagen (dér, hvor Sus fik de Lederhosen, hun nu påstår er et fejlkøb/impulskøb :) Shit! Det havde været fedt at have haft den lige ved hånden.
Det var en temmelig frustrerende oplevelse at deltage i 24timer projektet, men det er vel ofte betingelserne første gang. Sus knoklede hårdt for at aktivere gruppen omkring arrangementet, og det var vel forventeligt, at projektet bød på vanskeligheder, når gruppen bestod af frivillige, og det var første gang gruppen samarbejdede om noget. Så vidt jeg forstår på Sus, havde gruppen været samlet en enkelt gang i København, men det var før min tid. Jeg fik ikke engang alle mails i begyndelsen.... 24 timer burde forgylde Sus, uden hendes ihærdighed, var det vist blevet aflyst!
Vi måtte - rent samabejdsmæssigt - sande at et af de centrale begreber i teorier om internettet er "tillid". (Er det nu egentlig ikke også det i RL?) Hvordan får man tillid til folk, man ikke kender? Umiddelbart burde man jo havde tillid til folk, indtil det modsatte er bevist, men sådan er det nok ikke altid, når man har ansvaret for at præsentere et produkt for andre mennesker..... Sus og jeg følte os i alt fald temmeligt ensomme i processen og havde vist på et tidspunkt søndag formiddag kun tillid til hinanden *lol*
Men som det fremgår af posten i går, dukkede "den lille kanin" op og lavede et brag af en tøndeslagning! Jeg har læst på lektien siden, og det skulle være muligt at lære den slags - selv for folk med en lav nørdfaktor :) Men nu skal vi jo lige lære at kravle, inden vi begynder at løbe!
Det var i virkeligheden det, der gjorde det værd at bruge så mange timer på projektet - jeg fik begyndt at kravle. Nu kan jeg lave en opslagstavle på en væg og hænge mine egne billeder op på den. Thada!! Det lyder ikke af meget, men rent faktisk tror jeg, at jeg nu kan tilstrækkeligt til at bygge et hus. Men, men, men... jeg kan sikkert ikke bygge et godt hus. Det, Sus og jeg nemlig erfarede, var det gammelkendte problem "filer fylder" - her hedder de prim (primitive = en slags legoklodser som alt i SL bygges af).
Et af vore megaproblemer i projekt karneval var, at ham, der havde bygget huset, havde brugt næsten alle de prims, man kunne anvende på grunden. Det var derfor meget, meget begrænset, hvad Sus og jeg kunne tilføje, inden vi fik en besked om, at alle prims var brugt op, og så kan man bare ikke bygge eller tilføje mere. Sus og jeg havde kun ca. 140 prims at gøre godt med, og jeg kan hilse og sige, at det kommer der ikke meget fest og udsmykning ud af!! Ti stole f.eks. - for nu at illustrere et af vore problemer. Vi ville have leget musical chairs, men det måtte vi opgive, for så var der jo ikke plads til drinks og øl. Sus' bar udenfor tæller nemlig også med - alt på grunden tæller!
Man skal altså også se sig godt for, når man powershopper - ting til haven skal vurderes ikke blot efter udseende, men også efter antallet af prims, de fylder. Jeg læste f.eks., at en af SL's professionelle landskabsarkitekter (de, der laver haver for penge i SL) overvejende bruger de træer og planter, som er en del af det gratis bibliotek, vi alle får i SL (Library), fordi de fylder langt mindre end de, han selv kan bygge. For slet ikke at tale om huse og grunde - her skal man virkelig interessere sig for prims, inden man køber. Dét er garanteret årsagen til, at SDU's hus er så tomt, og at de er flyttet til egen ø!!
Det er altså bare med at finde en sandbox og øve sig nu. Og så skal jeg også lige undersøge et fænomen, jeg har hørt rygter om: man kan købe færdige SL-huse, der genereres hele tiden og derfor kun fylder 1 prim. Hm! det er selvfølgelig sjovere at bygge selv, men hvis det forhindrer én i at være indretningsarkitekt og f.eks. har som konsekvens, at man må fjerne sengen, før man kan lave mad ved komfuret, er det måske nok værd at overveje.....
Fortalte jeg forresten i går, at jeg vandt en bogpræmie for min udklædning?
Jeg var på nippet til at købe en Horatio Hornblower uniform, da Sus og jeg shoppede i en tysk landsby tidligere på dagen (dér, hvor Sus fik de Lederhosen, hun nu påstår er et fejlkøb/impulskøb :) Shit! Det havde været fedt at have haft den lige ved hånden.
posted by lis faurholt at 6:46 PM
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home