Identitet
Jeg fandt denne tekst (Second Life – Personal Appearance of Avatars) på Second Life Education Wiki fra et SL projekt. Den mindede mig om et projekt, jeg lavede sammen med en kollega for 100 år siden med en årgang i værkstedsfag + dansk på pædagoguddannelsen.
De studerende startede med at fremstille en dukke - lidt i stil med Ulla Paaskes strømpedukker, men dog ikke som hendes egentlige dukker - de var lidt fladere, lidt mere påklædningsdukkeagtige. Disse dukker skulle de give et navn og en historie. Så skulle de bringe dem med sig overalt i en uge og lade dukken reflektere over, hvorledes den oplevede situationen. Undervisning på seminariet f.eks., middagen med familien..... I næste undervisningforløb viste jeg dem billeder af Michael Kvium og bad dem i grupper på 3 male et papbillede, der i al sin enkelthed så således ud:
på væggen skulle de anbringe én genstand, f.eks. et ur, ellers skulle rummet være tomt (som Kviums). Herefter skulle de placere deres dukker i rummet samt diskutere sig frem til, hvor disse personer med sandsynlighed kunne mødes. Var de meget forskellige kunne det f.eks. være i lægens ventesal :) Billedet skulle også indrammes i en passende ramme.
Derefter skulle de fortælle en historie om billedet / de tre personer - vel at mærke set fra "genstandens" (urets) synsvinkel.
Det er lidt skægt at huske dette forløb, når man bevæger sig rundt i SL. Og problematikken er jo præcis den samme: de studerende er voksne, og undervisningsopgaven er at give dem nogle oplevelser - og ikke bare nogle teknikker! - som de så skal kunne omsætte i børnehøjde. Der er pokker til forskel på den oplevelse et barn har, og den oplevelse en voksen har, når de maler fingermaling! Og sådan er det vel også i SL?
Her i SL er verdenerne endda opdelt i Mature og i Teen SL. Mon man - som underviser - kan få adgang til Teen SL? Jeg ved forskere kan, men mon vi også kan?
En hel anden debat om den sag er jo, at her har man så fuldført den adskillelse mellem voksne og børn, som man desværre også ser stærke tendenser til i RL - som Jens Qvourtrup siger (om sociologien), så er børn ikke blot blevet ignoreret, men direkte marginaliseret!
De studerende startede med at fremstille en dukke - lidt i stil med Ulla Paaskes strømpedukker, men dog ikke som hendes egentlige dukker - de var lidt fladere, lidt mere påklædningsdukkeagtige. Disse dukker skulle de give et navn og en historie. Så skulle de bringe dem med sig overalt i en uge og lade dukken reflektere over, hvorledes den oplevede situationen. Undervisning på seminariet f.eks., middagen med familien..... I næste undervisningforløb viste jeg dem billeder af Michael Kvium og bad dem i grupper på 3 male et papbillede, der i al sin enkelthed så således ud:
på væggen skulle de anbringe én genstand, f.eks. et ur, ellers skulle rummet være tomt (som Kviums). Herefter skulle de placere deres dukker i rummet samt diskutere sig frem til, hvor disse personer med sandsynlighed kunne mødes. Var de meget forskellige kunne det f.eks. være i lægens ventesal :) Billedet skulle også indrammes i en passende ramme.
Derefter skulle de fortælle en historie om billedet / de tre personer - vel at mærke set fra "genstandens" (urets) synsvinkel.
Det er lidt skægt at huske dette forløb, når man bevæger sig rundt i SL. Og problematikken er jo præcis den samme: de studerende er voksne, og undervisningsopgaven er at give dem nogle oplevelser - og ikke bare nogle teknikker! - som de så skal kunne omsætte i børnehøjde. Der er pokker til forskel på den oplevelse et barn har, og den oplevelse en voksen har, når de maler fingermaling! Og sådan er det vel også i SL?
Her i SL er verdenerne endda opdelt i Mature og i Teen SL. Mon man - som underviser - kan få adgang til Teen SL? Jeg ved forskere kan, men mon vi også kan?
En hel anden debat om den sag er jo, at her har man så fuldført den adskillelse mellem voksne og børn, som man desværre også ser stærke tendenser til i RL - som Jens Qvourtrup siger (om sociologien), så er børn ikke blot blevet ignoreret, men direkte marginaliseret!
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home