Iværksætterdrømme og L$ økonomien
Jeg er startet lidt igen på SL efter en lang forkølet juleferie, og jeg har øvet mig i at lave nyt tøj; det bliver bedre for hver gang, især efter at jeg har uploadet en stribe flotte tekstiler til at gøre det mere personligt. Der er nogen danskere, som udstiller deres produkter på Utopia, man kan leje sig ind i udstillingshallen, men der er en del tumpet pornofis på den ø, så jeg vil se mig om efter noget mere eksklusivt, inden jeg begynder at lege kludehandler. Jeg har set at det rigtig smarte modetøj ligger fra L$ 200 og opefter; det er stadig under US$ 1, så det ER jo ingen herregård. Og der er rigtig meget af det.Siden jeg bestemte mig for at jeg gerne måtte bruge lidt penge på SL, er det hele blevet en lille smule sjovere, selvom jeg foreløbig kun har anskaffet en lille potte med forårsblomster, en kasseful billige t-sthirts på tilbud - og det spejl, som jeg så længe havde ønsket mig!
Jeg kender en ung kvinde fra Chile, som er grafisk designer, og som har lavet tøj og ting til SIM city, og hun er også startet nu i SL. Jeg har faktisk foræret hende en ganske lille sum legepenge som en slags starthjælp eller mikrolån! Når vi en skønne dag finder et tidspunkt at mødes på inde i SL, kan det være at vi kan finde ud af noget i fællesskab - man har vel lov til at have sine iværksætterdrømme, ikke?

1 Comments:
Det lyder spændende. Jeg har faktisk haft haft i min egen skrædder og hendes kompagnon. De er meget interesseret i netop tøjet og mulighederne for at designe virtuelt. De har været inde for at kikke i SL, men kom ikke så meget videre, måske skal jeg skubbe lidt mere til dem.
Send en kommentar
<< Home