Juuta Juutilainen

- måske er det et finsk efternavn? Never mind, jeg synes det klinker flot. Et navn er noget af det første man skal finde, når et liv i Second Life skal tage sin begyndelse. Derefter kom det langt vanskeligere, valgte af figuren til min Juuta. The girl next door var lidt kedelig og ... jae så det blev en chic city girl. En mand gad jeg under ingen omstændigheder at være. Så var jeg klar, troede jeg!

Nu var jeg lukket ind og kunne gå rundt eller flyve rundt på en lille velkomst-ø. Jeg fik en masse snurre- og luftture og faldt sågar i vandet, men kom da op igen :-) Jeg blev lidt mere dus med pilene som navigatorer og fulgte stien rundt til de forskellige skilte. De fungerer som en slags guide eller indføring i, hvad man kan med sin figur.

Jeg chattede lidt med papegøjen og forsøgte at få mere end et kys, men nej... den påstod hårdnakket efter det første kys, at den var træt og skulle hvile?? Ved et andet skilt fik jeg muligheden for at forandre min figur: øjenes placering, højde og drøjde. Jeg kom faktisk ikke videre end dertil. Jeg gik totalt i selvsving i valg af tøj og farver, jeg er ellers ikke vild med butikker i real life, men at være sin egen designer er noget helt andet. Da jeg endelig kravlede i seng, var jeg nogenlunde tilfreds med tøjet, men jeg vil ha´ en anden hårfarve og det kan jeg ikke finde ud af (endnu :-)